Bygningen med Københavns nyeste lejlighedshotel, Stay, skulle oprindeligt have været ejerlejligheder – men med kort varsel blev planen ændret. Blandt gæsterne har været besætningen fra Air Force One.
Lejlighedshotellet Stay Copenhagen på Islands Brygge tyvstartede med fuldt hus under FN’s klimatopmøde, COP 15, i december 2009.
Efter COP 15 lukkede Stay for at blive endelig klar til åbningen i marts sidste år. Københavns tredje lejlighedshotel har ca. 200 hotelværelser og hotellejligheder. Op mod 40 er dog til salg som ejerlejligheder.
Stays direktør, eller manager, 43-årige Jeanette Friedrichs, fortæller i det nye Stand By om Stay, en investering på 650 mio. kr.
Samlet har bygningen 500 sengepladser – og der er i øvrigt gratis parkering.