- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hotelgæster evakueret efter brandalarm

Flere gæster blev evakueres fra Hotel Absalon i Helgolandsgade i København på grund af en røgalarm, der blev udløst ved midnat natten til i dag, torsdag.

Flere gæster blev evakueres fra Hotel Absalon i Helgolandsgade i København på grund af en røgalarm, der blev udløst ved midnat natten til i dag, torsdag.

Ifølge vagthavende ved Københavns Politi, Jens Kristiansen, lød alarmen klokken 23.47, og brandvæsenet rykkede ud på grund af røgalarm på hotellets 3., 4. og 5. sal, men brandfolkene kunne ikke umiddelbart spore nogen ild, skriver bt.dk.

For at være på den sikre side, blev alle gæsterne på 5. sal evakueret til Centrum Hotel lige overfor.

Da brandvæsenet fik gennemgået hele Hotel Absalon viste det sig, at en spotlampe på et værelse på 5. sal, havde udviklet røgen og udløst røgalarmen. Røgen har bredt sig til de øvrige etager via ventilationssystemet.

Ingen kom til skade og alle gæsterne kunne vende tilbage til deres værelse klokken 1 i nat.