WEEKENDKLUMME: Koncernchef for BC Hospitality Group, Allan Agerholm, satte brand i sindene, da han udtrykte sig i stærke vendinger om Københavns Lufthavns dispositioner, og at han nu vil gøre indsats for, at Hilton hurtigst muligt vender tilbage til Danmark.
Ejvind Olesen.
WEEKENDKLUMME: Koncernchef for BC Hospitality Group, Allan Agerholm, satte brand i sindene, da han udtrykte sig i stærke vendinger om Københavns Lufthavns dispositioner, og at han nu vil gøre indsats for, at Hilton hurtigst muligt vender tilbage til Danmark.
Af Ejvind Olesen
Ved månedens start kom Allan Agerholm, formanden for Visit Denmark og koncernchef med ansvar for flere store hoteller i København, her på standby. dk, med en opfattelse af, at det var en tåbelig beslutning at Københavns Lufthavn skippede Hilton som ’verdens stærkeste hotelvaremærke’ på lufthavnens hotel og erstattede det med norske Clarion.
Det gav en del kommentarer, og under Danish Travel Award var der røster ved bordene, som mente, at det skulle han ikke have sagt. Og slet ikke som formand for Visit Denmark.
Det måtte helt og holdent være op til lufthavnens ledelse at træffe den afgørelse, som i øvrigt også betyder et nyt hotel med 500 værelser i lufthavnen til 700 mio. kr. Det bliver et Comfort Hotel fra samme familie som Clarion, nemlig Choice Hotels. Nej, navnene svinger ikke. Men derfor kan resultatet godt gøre det.
Allerede nu kan jeg have tabt den opmærksomme læser, som for længst har opgivet at finde ud af de besynderlige navne diverse hotelgrupper har med stribevis af undertitler. Og jeg forstår dem godt.
Men jeg forstår også godt Agerholm. Han har selv været adm. direktør for Hilton Copenhagen Airport i Københavns Lufthavn (nu Clarion).
Allan Agerholm er i dag chef for BC Hospitality Group med Bella Sky, Marriott og Crown Plaza. Måske går det med Marriott, men de to andre matcher jo ikke Hilton-begrebet i det store udland.
Selv om de trods alt har et internationalt snit over sig i modsætning til Clarion eller Comfort, der ligeså godt kunne være små sidegadepensionater. Men ingenlunde er det.
Jeg har dyb respekt for den norske indsats på hotelmarkedet, også uden for landets grænser.
Men det er jo rigtigt, at enhver storby med respekt for sig selv gerne vil have et Hilton, et Marriott og et Sheraton Hotel. Der er lidt vingesus over det.
I modsætning til Radisson Blu, som desværre afløste det nationale SAS Scandinavia Hotel i København. Det var da et varemærke, man kunne forholde sig til.
Tænker jeg mest på amerikanske gæster? Ja, det gør jeg nok, og japanere samt måske også kinesere fra den mere økonomisk stærke kundegruppe.
Hvordan så med en skandinavisk og nordisk mastodont som Scandic Hotels. Det navn spinder godt, når man er gæst i Skandinavien, men hotellernes vidt forskellige kvaliteter, gør det svært med et fælles brand.
Det er dog vigtigt for kunderne at vide, at man aldrig går fejl af service på et Scandic hotel, og nu også med norske Rica i puljen.
Arp Hansen-gruppen har mig bekendt et ønske om at give det enkelte hotel et varemærke og et godt navn, men ikke at markedsføre familienavnet. Bedst er Tivoli Hotel & Congress Center. Det navn i København er et fund, men kan godt skræmme nogen. Ligesom Disney Hotel i Orlando, hvor man spiser af Disney tallerkener og næsten sover i Mickey Mouse dyner. Sådan er det heldigvis ikke på Tivoli hotellet.
Perlen i København, ærværdige Hotel d’Angleterre, har været igennem så mange storme og er helt sig egen, men var engang Inter Continental Copenhagen uden succes, nedkørt og slidt som det dengang var.
De store hotellers bonusprogrammer er svære at hamle op med, selv om flere forsøger, bl.a. Scandic i Skandinavien
Værst ved de internationale kæder – og det er bestemt ikke lige godt, hvor man kommer hen i verden – er de mange undertitler. Nogle af de store kæder har mere end en halv snes undertitler, hvoraf flere er mere eller mindre ukendte for et dansk publikum. Her trives de mest besynderlige brands, hvor man let kan gå galt i byen, hvis man da ikke udelukkende går efter prisen som indikator.
Og et eksempel på svingende kvalitet, som jeg har oplevet, var – og er måske – Holiday Inn. Det veksler voldsomt fra land til land. Fra et luksusophold i Singapore til Canada og et motellignende Holiday Inn. Hvad skal man så tro på. Luksushotel eller motel?
Hver gang en hotelkæde vil graduere priser og kvalitet, opfinder man et nyt brand. Derfor bliver genkendelsens glæde så meget større med både Hilton, Marriott og Sheraton. Flere steder rundt om i verden får de måske mere kredit end de egentlig fortjener.
Men Allan Agerholm har et pointe. Hvad med Hilton Bella Sky?