- STANDBY.DK - https://standby.dk -

HR manager hos Zleep Hotels

Tina Berning tiltræder 1. januar stillingen som HR Manager hos Zleep Hotels; den første af sin slags i virksomheden. Hun skal udvikle den nye afdeling, der får fokus på uddannelse af personalet og sikring af høj servicekvalitet.

Tina Berning.

Tina Berning har mere end 25 års erfaring i hotelbranchen som bl.a. salgs- og marketingchef. Endvidere har hun de seneste 16 år været partner i Berning & Leonhardt, et rekrutteringsfirma som Zleep Hotels har brugt siden 2003.

”Jeg ser frem til at blive en del af teamet i Zleep Hotels og glæder mig til at sparre med mine fremtidige kolleger på HR-relaterede områder, samt bidrage med mine kompetencer og viden indenfor HR m.m. Derudover ser jeg frem til at blive en del af et større team i en spændende hotelkæde”, fortæller Tina Berning.

I Zleep Hotels får Tina Berning bl.a. ansvaret for uddannelse, træning og rekruttering i den danske hotelkæde, som i øjeblikket består af ni hoteller, men med målet om at operere 20 hoteller i 2020. Virksomhedens medarbejderstab forventes derfor at stige kraftigt de kommende år.