- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hun har vundet et cruise for 2

I Take Off Cruising, det spritnye krydstogtmagasin, der bl.a. blev distribueret med Stand By og Berlingske Tidende, var det muligt at vinde et krydstogt for 2 til Caribien. Nu er den heldige vinder fundet. Se om det er dig...!

I Take Off´s nye cruisemagasin, der blev sendt på gaden sammen med septembernummeret af Stand By samt distribueret til udvalgte postnumre til Berlingske Tidendes abonnenter, var det muligt at tippe 13 rigtige og vinde en uges krydstogt for 2 i Caribien.

Caribien ligger suverænt i spidsen som ønskemål for danskere på krydstogt, og derfor indgik vi her på redaktionen et samarbejde med Princess Cruise om at udlodde et spændende krydstogt.

Den heldige vinder kan sammen med en ledsager se frem til en spændende uge ud af Fort Lauderdale i Florida, på afgangene den 6., 13., 20. eller 27. nov. eller 4. dec. 2011.

 

Ombord på Ruby Princess er alt, hvad et krydstogthjerte kan begære. Der er plads til ca. 3.000 passagerer, og skibet er i november i reglen ladet med solskin. Ombord er stribevis af moderne faciliteter, swimmingpools, bredt udvalg af restauranter, kæmpe teater og kasino samt fitnesscenter. Indkvartering sker i udvendig kahyt, og alt er betalt, undtagen drikkevarer og specialydelser.

Ruby Princess, som blev sat i søen i 2008, er på 113.000 bruttotons, er 290 meter langt, har plads til 3.080 passagerer, har fire swimmingpools, film under stjernerne, stort teater og meget mere.

Der sejles fra Fort Lauderdale til Bahamas, hollandske St. Marteen, den tidligere danske ø St. Thomas og Turk Islands. Undervejs er der to hele dage på havet, hvor det udelukkende drejer sig om at nyde tilværelsen, mens vejret hjemme i Danmark normalt ikke er noget at råbe hurra for.

 

Se de 13 rigtige
1. Findes der krydstogtskibe, som har plads til flere end 6.000 passagerer? (Ja)
2. Er der krydstogtskibe, hvor man må tage hund med ombord? (Ja)
3. Går drikkepengene til kaptajnen? (Nej)
4. Er det rigtigt, at gennemsnitsalderen for passagerer altid er over 75 år? (Nej)
5. Kan må købe krydstogter til børnepriser? (Ja)
6. Har Emerald Princess haft skibe i København i år? (Ja)
7. Spiser alle passagerer ved kaptajnens bord? (Nej)
8. Har et krydstogtskib sit eget elektricitetsværk ombord? (Ja)
9. Serveres der kaviar på noget krydstogtskib i dag? (Ja)
10. Hører de to Azamara-skibe til Royal Caribbean Cruise Line? (Ja)
11. Er der hospital ombord på et krydstogtskib? (Ja)
12. Kan man komme til St. Thomas på krydstogt? (Ja)
13. Vokser antallet af krydstogtrejser i Danmark? (Ja)

 

For at udtrækningen kunne gå retfærdigt til, blev vinderen fundet ved, at redaktionens egen ”lykkens pamfilius” blev bedt om at sige et tal mellem 1 og 472 – som er det antal besvarelser, vi her på redaktionen har modtaget i den forløbne måned. 

 

Og vinderen blev:

Christine Schleisner
fra Hellerup

Stort tillykke til dig – og god tur!

 

Skrevet af redaktion