- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hurtigt om bord uden håndbagage

LUFTFART: American Airlines prøvekører en ordning, hvor passagerer helt uden bagage kommer først om bord i flyet, som en særlig tak, fordi de ikke fylder op i bagagenettet.

LUFTFART: American Airlines prøvekører en ordning, hvor passagerer helt uden bagage kommer først om bord i flyet, som en særlig tak, fordi de ikke fylder op i bagagenettet.

Rejs så let som muligt. Helst helt uden håndbagage på næste flyrejse. Hvis man ikke kan klare sig med en tandbørste, så send bagagen, tro på at den ikke bliver væk og være parat til at betale for det. End ikke business kundens uundværlige mappe slipper med hos American Airlines fra Fort Lauderdale, hvis man vil op i flyet før alle andre.

Det er et forsøg, som American Airlines har kørt i et par måneder, berettet Miami Herald, dels i Fort Lauderdale, dels i Washington Dulles lufthavn.

”Den form for boarding er endnu et eksempel på de fremskridt, vi gør for at give vore kunder den bedst mulige oplevelse,” siger talskvinde Andrea Huguely til avisen uden at komme nærmere ind på, om passagererne også opfatter det sådan.

Lavprisselskabet Spirit Airlines er for længst begyndt at opkræve beløb for at medbringe håndbagage i kabinen.