- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hverken SAS eller Cimber Air øger til Barcelona

Spanairs krak betyder ikke umiddelbart ny overkapacitet. Det ser ud til at Norwegian og spanske Vueling kan dele rovet - mens det går hårdere til, når det gælder Madrid-ruten.

Der er ikke megen business-trafik på København-Barcelona. Derfor vil hverken SAS eller Cimber kæmpe om Spanairs kunder på ruten. Det lader de Norwegian og Vueling om.

 

Spanair havde 50 pct. af trafikken mellem København og Barcelona, men yielden, gennemsnitsindtægten, var så lav, at både SAS og Cimber er stoppet uden planer om at komme igen.

 

Til gengæld øger SAS på Madrid, endnu ikke på daglige afgange. Iberia indsætter større fly på ruten.

Vueling begyndte straks at flyve flere gange om ugen mellem Barcelona og København, hvor Spanair havde to daglige fly.
Easyjet indsætter fra maj fem ugentlige fly mellem København og Madrid.

Skrevet af redaktionen