- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hvid jul trækker danskerne til Norge

For mange er en rigtig jul også en hvid jul. Det harmonerer sjældent med det vintervejr, vi må tage til takke med. Det er medvirkende til, at mange danskere vælger at kombinere julen med skiløb i Norge, som er tæt på statsgaranti for frisk sne.

Klargøring af pisterne på Kvitfjell. Foto: Vibeke Fürst Holtmann.

For mange er en rigtig jul også en hvid jul. Det harmonerer sjældent med det vintervejr, vi må tage til takke med. Det er medvirkende til, at mange danskere vælger at kombinere julen med skiløb i Norge, som er tæt på statsgaranti for frisk sne.

Er man blandt dem, kan man allerede nu glæde sig til rigelige mængder sne og perfekt skiføre. Ligesom danskerne er også svenskerne begejstrede for at fejre jul i de norske fjelde. Det mærker man for eksempel i Trysil, hvor sneen vælter ned i disse dage.

”Hos os er danskerne og svenskerne absolut i overtal i juledagene. De har virkelig taget Norge til sig. Mange vælger at tilbringe juledagene sammen på tværs af familien og bor tæt på pisterne. Så kan de familiemedlemmer, der har lyst, bruge dagtimerne på at stå på ski, og om aftenen mødes alle og spiser og hygger sig indendørs med ild i pejsen”, siger Turid Viken, salgs- og markedschef i SkiStar Trysil.

En af dem, der selv har prøvet at holde jul i nord med familien, er Visit Norways danske markedschef, Henrik Verner Jensen: ”Sidste år tog jeg med familien til Norge i juledagene. Det var den helt ideelle måde at holde jul på, med bjældeklang, godt skiføre og sne, der knirker under skoene. Det er bare hyggeligere end snasket dansk vintervejr. Og man behøver ikke undvære træet juleaften, for dem kan man købe på torvet i de fleste byer. Vi boede i en stor hytte, så vi havde det største juletræ, vi nogensinde har haft – til stor glæde for børnene”, fortæller Henrik Verner Jensen.

Strøm af nordlysgæster i Nordnorge

Danske skiløbere foretrækker Norge