AKTUEL KOMMENTAR: Det er ikke populært at fremhæve SAS-piloternes høje lønninger, mener tidligere redaktør Ejvind Olesen. De mange lidt ældre kaptajner kan godt sætte
Af Ejvind Olesen, tidligere redaktør på Berlingske samt Take Off/Standby
Han var dansk af vestjysk afstamning og i tæt familie ned arkitekten bag Københavns Rådhus. Donald W. Nyrop kom fra Skjern, hvor man lærer noget om sparsommelighed, religion og god opførsel.
Men hvad i alverden har det med piloter at gøre? Nu da det kan trække op til en dødskamp for SAS med strejketrussel? Slet ikke så lidt endda, hvis man vil lære lidt af den amerikanske flyvehistorie.
Nyrop var koncernchef og medejer af Northwest Orient Airlines med base i Minneapolis fra 1954til 1976. Han var i front mod den største pilotstrejke i flyselskabets historie, som i første omgang også betød en aflyst premiere på en rute til København. For ham var kodeordene økonomi, sikkerhed og sparsommelighed over hele linjen. Han kom ikke fra Skjern for ingenting.
Min gode kollega Svend Aage Jensen skrev fra Minneapolis om Northwests hovedkvarter og administrationsbygningen. Det var skrabet, nærmest som en hangar. Ingen tæpper, intet glas, sparsomt lys – og ingen døre i de mandlige toiletter. Nyrop mente, at der blev læst for meget avis ved toiletbesøg.
Langvarig strejke
Det måtte føre til et opgør mellem ham og højtlønnede piloter. Det kom i 1975 og blev en af de største strejker i USA’s luftfartshistorie. Hvordan i alverden kunne en kaptajn på et af de store fly have en årsløn inklusive pension på cirka to millioner kroner. Nok var det et stort ansvar og en dyr uddannelse, men det måtte kunne gøres for mindre, mente Nyrop.
Vi var i København parate til at tage imod det første Northwest-fly (i dag fusioneret med Delta). Jeg havde interviewet den nyudnævnte skandinaviske direktør, Erik Palsgaard, der kom fra SAS. Han ringede: “Du bliver nok nødt til at vente lidt. Premieren er aflyst på grund af en pilotstrejke.”
Strejken blev langvarig, og Palsgaard blev senere direktør i Danmarks Turistråd. Medvirkende til at forlænge strejken var, at Northwest indrykkede en hel side i stort format i Minneapolis Times med piloternes lønninger, inklusive detaljer på hvert enkelt løntrin.
Jeg fik siden tilsendt fra USA (der var ikke internet dengang) og var lidt i tvivl. Skulle vi gøre det samme på Berlingske. Vi havde ikke noget ønske om at skabe konflikter mellem SAS og ledelse. Det klarede de udmærket selv.
Vrede piloter
I løbet af mine 30 år med luftfartsstoffet i Berlingske, har jeg oplevet 10 SAS-koncernchefer, (og en dyne af strejker og trusler om strejker fra både piloter og kabinepersonale). Det kostede flere koncernchefer jobbet på grund af manglende konsekvens. Til gengæld mente de, at de savnede politisk opbakning fra tre skandinaviske regeringer.
På et tidspunkt pådrog jeg mig piloternes vrede, selv om vi til daglig havde et udmærket forhold. Ifølge piloternes fagforening var lønnen omkring en slutløn på en million kroner. Jeg skrev, at de derudover fik næsten det samme i pension.
Det skulle jeg måske ikke have gjort. Underen senere pilotkonflikt og den store SAS-krise for 10 år siden, væltede det ind med hademails mod mig til kl. 2 om natten, da pilotformanden mente, at der burde sluttes fred – og ud på morgenen indgik han forlig med ledelsen (og undskyldte lidt over for mig). Da var jeg på standby.dk.
Golfbanen kalder
SAS bliver nok reddet om nogle måneder af en kapitalindsprøjtning på tre milliarder kroner fra den danske stat. Men piloterne kan lige så godt indstille sig på, at deres fremtid bliver i SAS Connect med de lønninger, som fagbladet Luftfart forleden offentliggjorde.
Her starter en styrmand med 40.467 kr. om måneden og slutter senere med cirka 90.000 kroner som kaptajn. Hertil kommer diverse tillæg og pensionsbeløb på 14 procent.
De mange lidt ældre kaptajner, som ikke vil genansættes på de vilkår, kan godt sætte kursen mod golfbanen.
Alt imens Lufthansa mindst én gang om dagen sender et fly fra Berlin over København til New York.