Det er sommer, og det er agurketid, men derfor er det alligevel besynderligt, at både ”Far til fire”, Skytrax og norsk flypersonale på hver deres måde skal præge debatten om glæden og smilet, der blev væk.
Jyllands-Postens lederskribent gik i biografen for 60 år siden. Det gjorde mange af os, især når den stod på danske film med Far til Fire og Morten Korch på programmet. Ikke mindst når Birgitte Price var med som Søs. Og så Lille Per, indtil han blev stor.
Lille Per var også ude at flyve med SAS i filmen fra 1959 ”Far til fire på Bornholm”, og han var med i en anden film ”Far til fire i sneen” med DFDS og festlig afgang med skibet fra København (den blev senere brugt på plakat og reklamefilm for ferie i Norge).
Nu kommer Lille Per ind på scenen igen. I en leder i Jyllands-Posten med overskriften ”Er det en fornøjelse at være passager hos SAS?” Det er et meget generelt spørgsmål, som vi er mange, der har stillet gennem årene, når vi i perioder selv har været i tvivl.
Men i langt de fleste af mine år har svaret været et klart JA. Det officielle svar fra SAS er altid: ”Ja, vi får fine karakterer af passagererne.” Undtagelsen var en tid med Jan Carlzon som koncernchef, hvor alle blev sendt på smilekursus.
Onkel Anders kiggede efter SAS-stewardesse
Og netop smilet var noget centralt i JP’s leder. Med henvisning til da ”Far til Fire” skulle til Bornholm med SAS. På et tidspunkt skridter en smilende stewardesse gennem midtergangen, og Onkel Anders bliver distraheret, noterer avisen.
”Er det en fornøjelse at være passager hos SAS på samme måde som Lille Per og Co.?” spørger JP og giver svaret gennem den årlige ranglister om popularitet hos britiske Skytrax. På top 100-listen.
Lederen svarer selv med Skytrax som baggrund, ”at det er det nok ikke.”
Jeg har altid ment, at det er en ret umulig opgave at bedømme 100 selskaber. SAS er nummer 60, Norwegian er nummer 32.
Lederen i Jyllands-Posten slutter: ”Det kan altså være godt og blive bedre. SAS var sidste år på plads 65, så lidt fremad er det da gået. Imponerende er det ikke. Hvad med et smil som for snart 60 år siden?”
Norsk personale med usaglig kritik
Næppe var SAS-ledelsen i Stockholm gået på jagt på Youtube efter Far til Fire film, selv om de havde ferie, før nuværende og tidligere ansatte hos SAS i Norge gik til angreb på SAS’ irske datterselskab, der har haft svært ved at holde sammen på personalet i en ferietid, hvor Solen stod højt på himlen.
I det hele taget er det ikke just fra Norge, at SAS skal redde sommerhumøret. Dybest set er nordmændene ret ligeglade med SAS for tiden. Den norske stat har solgt sine aktier, og generelt er der større sympati for Norwegian og dets koncernchef, Bjørn Kjos. Aktionærerne hos SAS er heller ikke begejstrede. De har tabt 25 procent siden nytår.
Det er næppe heller nogen hemmelighed, at er der noget, personalet har svært ved at kapere i SAS (også i Danmark), er det datterselskabet i Irland. Men uden den nyskabelse havde SAS næppe overlevet. I hvert fald uden at blive købt af IAG (British Airways’ moderselskab), Lufthansa eller en helt tredje.
Aldrig spørgsmål om sikkerhed
Heller ikke denne gang undgik vi bemærkningen fra norske piloter om, at SAS gennem sit datterselskab sætter sikkerheden på spil ved at skabe for stort et arbejdspres. Det er simpelthen for lavt. Ingen flyver vel, hvis sikkerheden er på spil. Dertil har de deres liv for kært.
Næh, må vi så bede om Onkel Anders og Lille Per. Det er ikke spor farligt.