International Airlines Group har solgt bmi Regional til Sector Aviation Holdings for 8 millioner pund i kontanter.
Salget inkluderer alle bmi Regionals aktiver og langfristede forpligtelser, herunder ejede og leasede fly. Selskabet har 18 Embraer regional jets på ruter i Storbritannien og Nordeuropa. Salget skal godkendes af myndighederne og det ventes, at ejerskabet kan overgå til de nye ejere indenfor 14 dage.
Ifølge IAGs CEO Willie Walsh vil handelen sikre en fremtid for bmi Regional og fastholde omkring 330 jobs.
Sector Aviation er et konsortium af forretningsfolk med betydelig indsigt i flytrafik.