- STANDBY.DK - https://standby.dk -

IATA venter 3,6 milliarder flyrejsende i 2016

IATAs globale forventninger til passagertrafikkens udvikling lyder på en vækst på 28,6% fra de 2,8 milliarder passagerer i 2011 til 3,6 milliarder i 2016.

IATAs globale forventninger til passagertrafikkens udvikling lyder på en vækst på 28,6% fra de 2,8 milliarder passagerer i 2011 til 3,6 milliarder i 2016.

Tallet i IATAs nyeste rapport bygger på forventningerne om en årlig global vækst på 5,3% i perioden 2012-2016. Af de mere end 800 millioner nye årlige passagerer, der kommer til fra 2011 til 2016, vil omkring 500 millioner rejse på indenrigsruter.

De voksende økonomier på regionerne Asien-Pacific, Sydamerika og Mellemøsten vil få den stærkeste vækst, hedder det. Kina ventes at blive markedsførende med en vækst på 193 millioner af de 831 millioner nye flyrejsende, og heraf vil de 159 flyve indenrigs.

Passagervæksten i Asien-Pacific regionen forventes at tilføre omkring 380 millioner passagerer i løbet af perioden og vil dermed repræsentere 33% af den globale passagertrafik i 2016 mod 29% i 2011, mens Nordamerika og Europa hver vil have 21% af den globale flytrafik.