- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Icelandair får billetbestilling via Facebook

LUFTFART: Icelandair åbner, som angiveligt første flyselskab, for billetbestilling via Facebook Messenger og giver kunderne flere muligheder. Samlet forventer Icelandair i år 3,7 mio. passagerer mod 3,1 mio. sidste år.

LUFTFART: Icelandair åbner, som angiveligt første flyselskab, for billetbestilling via Facebook Messenger og giver kunderne flere muligheder. Samlet forventer Icelandair i år 3,7 mio. passagerer mod 3,1 mio. sidste år.

Facebook Messengers Stopover Bot gør det lettere at bestille billetter eller en Icelandair Stopover-pakke på Facebook Messenger, lyder det fra Icelandair.

Den nye service placerer Icelandair i front i forhold til den nyeste trend, Conversational Commerce, i form af besked apps, som bringer salgsstedet til forbrugeren.

Servicen er ikke kun et simpelt billetbestillingsværktøj, man kan også bestille en Icelandair Stopover, søge de bedste afgange eller få svar på de oftest stillede spørgsmål. Er forespørgslerne mere kompliceret, overtager en Icelandair-medarbejder kommunikationen, oplyser flyselskabet.

Gudmundur Óskarsson, Director Marketing and Business Development hos Icelandair tilføjer: ”Vores mål er at forbedre rejseoplevelsen for vores kunder, det inkluderer også bookingprocessen. Vi ved, hvilke platforme vores kunder anvender. Ved at tænke fremad håber vi, at kunne positionere os som mere end ”bare” et flyselskab og med Stopover Boter er vi et skridt nærmere vores mål, at kunderne skal kunne booke en flybillet når som helst.”

Icelandair har udviklet første udgave af Stopover Bot, i bookingsystem uden for de konventionelle reservationssystemer.

Samlet forventer Icelandair i år 24 pct. flere flyvninger end sidste år og 3,7 mio. passagerer mod 3,1 mio. sidste år.