- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Icelandair og JetBlue styrker samarbejde

LUFTFART: Efter fem år med interline-aftale udvider de to selskaber samarbejdet.

JetBlue.

LUFTFART: Efter fem år med interline-aftale udvider de to selskaber samarbejdet.

Icelandair og det amerikanske selskab JetBlue har siden 2012 samarbejdet via en såkaldt interline-aftale, der blandt andet betyder, at selskaberne accepterer hinandens billetter og samarbejder om gennemcheck af bagage.

Nu udvider Icelandair og JetBlue samarbejdet til også at omfatte de to selskabers bonusprogrammer. Fremover kan medlemmer af Icelandairs Saga Club også optjene point på JetBlue-flyvninger, ligesom medlemmer af JetBlues TrueBlue-program kan optjene point på flyvninger med Icelandair.

JetBlue blev etableret i 1999 og flyver i dag til over 100 byer i USA. Selskabet er hjemhørende i New York og har andre store baser i Boston, Fort Lauderdale-Hollywood, Los Angeles, Orlando og San Juan. Icelandair flyver til 18 destinationer i USA og Canada.