- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Igen TV-galla på Angleterre

5-stjernede Hotel d’Angleterre var fredag aften atter flot omgivelse, da Billed Bladets otte TV-priser blev uddelt for 26. gang. Siden 1989 har Billed Bladet holdt sin årlige TV-galla i Palmehaven på Angleterre.

Ved Billed Bladets TV-galla blev der uddelt otte priser, bl.a. til fra venstre: Tine Gøtzsche, Mikkel Beha Erichsen, Kåre Quist og Louise Wolff. Foto: Jesper Sunesen, Billed Bladet.

5-stjernede Hotel d’Angleterre var fredag aften atter flot omgivelse, da Billed Bladets otte TV-priser blev uddelt for 26. gang. Siden 1989 har Billed Bladet holdt sin årlige TV-galla i Palmehaven på Angleterre.

Der var lange kjoler, smokinger og andet pænt tøj da over 200 TV-kendisser med ledsagere ankom på den røde løber foran d’Angleterre på Kgs. Nytorv i København.

Hver af de otte kategorier havde fem nominerede, stemt ind af læserne i de syv kategorier, mens den 8., Årets TV-Guld for bedste TV-dokumentarprogram, afgøres af dommerkomite med bl.a. komponisten Bent Fabricius-Bjerre, forfatter Sara Blædel, filminstruktør Bille August, skuespiller Cecilie Stenspil, tidligere chef for Danmarks Radios Dokumentar-gruppe, Preben Wilhjelm, og Billed Bladets chefredaktør, Annemette Krakau. Vinderen af Danmarks største TV-pris får 100.000 kr.

Billed Bladets TV-dokumentarpris gik i år til Kathrine Ravn Kruses ”Mig og min far – hvem fanden gider klappe?,” om en datters mange år med sin fordrukne far.

De fem nominerede i de otte kategorier kan ses på hjemmesiden: billed-bladet.dk. Vinderne i de enkelte kategorier blev: Årets kvindelige nyhedsvært: Tine Gøtzsche fra TV-Avisen, Årets mandlige nyhedsvært: Kåre Quist fra TV-Avisen, Årets kvindelige underholdningsvært: Louise Wolff fra DR, Årets mandlige underholdningsvært: Mikkel Beha Erichsen fra TV2, Årets kvindelige sportsvært: Ulla Essendrop fra DR, Årets mandlige sportsvært: Morten Ankerdal fra TV2 samt Årets TV-program: Badehotellet (TV2).

Årets mandlige nyhedsvært, Kåre Quist, fortalte efter sin prismodtagelse fredag aften takeoff.dk om sine problemer ved Norwegians nylige pilotstrejke.

Mere på billed-bladet.dk – og stor reportage i denne uges udgave af bladet.