Koncernchefen venter fortsat overskud, men aktionærernes tillid er på nulpunktet og aktien har aldrig været i lavere kurs.
SAS skal fortsat slankes og effektiviseres, men vi får ikke flere sparerunder. Det siger koncernchef Rickard Gustafsson (foto) til Børsen. Han vil til gengæld gøre selskabet mere produktivt.
”SAS skal fortsætte med at blive mere produktivt og skulle gerne kunne øge produktionen uden at øge omkostningerne væsentligt. Men der bliver ikke flere sparerunder,” siger han.
Forsigtigt, men dog som en gentagelse, kommer udsagnet om årsregnskabet i et presset marked, hvor gennemsnitsindtægten fortsat falder.
”Vi ser fortsat forudsætninger for lønsomhed i år, men udbuddet på SAS kernemarked stiger omkring 10 procent, men efterspørgslen med det halve. Det trykker flybilletternes pris voldsomt, ” siger Gustafsson til bladet.
Det var en hård dag på børserne i går, og SAS fik igen en alvorlig nedtur for aktiekursen. Et fald på 5,4 procent var lidt værre end Danske Bank, der ellers havde en sort dag. SAS aktien er nu nede i 12,30 kr. Den kostede for blot to måneder siden godt 20 kr.