- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Individualister tager på krydstogt

Krydstogter hitter blandt individualister – det vil sige dem, der trives bedst på egen hånd, når de rejser. Flere har fået øjnene op for den flydende ferieform – hvor hver dag byder på nye lande, byer, kulturer, landskaber og liv.

”Tendensen er, at danskere på krydstogt klarer sig selv, når skibet lægger til kaj – mange undgår de guidede ture og tager rundt på egen hånd for at opleve stedet for sig selv. Det appellerer også til individualisterne, at vores krydstogter er fleksible i forhold til rejselængde”, mener Stig Elling, salgsdirektør for Star Tour.

De seneste fire år er det danske marked for krydstogter eksploderet, og antallet af danskere på krydstogt er mere end tredoblet. Krydstogter er det koncept, der stiger mest for tredje år i træk.

”Vi tilbyder krydstogter i Caribien, Asien og Middelhavet, og vi ser flere, der spenderer den helt store pakke på sig selv og deres medrejsende. Der ryger flere af de dyre togter over disken, men samtidig er der stigende efterspørgsel på middelklassetogter, især i Sydeuropa”, fortæller Stig Elling.

Star Tour tilbyder en ekstra ferieuge på hotel på otte af ti krydstogter.

Skrevet af