- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Indsamlede 110.000 kr. til velgørenhed

Den velgørende organisation LittleBigHelp med Lisbeth Johansen i spidsen indsamlede i aftes ca. 110.000 kr. under velgørenhedsarrangement på Hilton Copenhagen Airport til fordel for efterladte gadebørn i Calcutta.

Endnu er det endelige beløb ikke helt på plads – men de mange penge kom ikke mest ind via en auktion, fremragende ledet af Kasper Nielsen fra auktionshuset Bruun Rasmussen.

 

Til denne auktion havde en række flyselskaber og hoteller bl.a. doneret præmier. Der var flybilletter fra Cimber Sterling, Icelandair, KLM og Lufthansa.

 

Hotelbranchen hjalp også til – der var arrangementer fra Hilton Copenhagen Airport og Hilton i Amsterdam, Radisson Blue Scandinavia i København og Gøteborg, Scandic Palace i København og Scandic-hotellerne i Århus.

 

En anden præmie med relation til rejsebranchen var tre årskort fra Lufthavnsparkeringen i Københavns Lufthavn.

 

Alle indsamlede midler fra arrangementet går ubeskåret til Lisbeth Johansens LittleBigHelp til etablering af et center for gadebørn i Calcutta.

 

Arrangementet blev holdt i samarbejde med ”Hilton in the Community Foundation”, Hiltons globale fundraising-organisation, der støtter og samler ind børn og unge i nød over hele verden.

 
Lisbeth Johansen tog for tre år springet fra en international hotelkarriere til at følge sin drøm om at arbejde med og hjælpe gadebørn i Indien.

Lisbeth Johansen, grundlægger af og drivkraften bag LittleBigHelp: "Disse børn lever under ubeskrivelige forhold og fortjener et mere værdigt liv.”

 

Skrevet af Henrik Baumgarten