- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Indsamling til ofrene i Thailand

Søndag er der basar og loppemarked på den thailandske ambassade i København – og mulighed for at vinde flybilletter med Thai Airways.

Overskuddet fra begivenheden går ubeskåret til det thailandske Røde Kors.

 

Arrangementet finder sted klokken 11-16 på Kongelige Thailandske Ambassade, på Norgesmindevej 18 i Hellerup. Entreen er 10 kroner og entrebilletten gælder som lod ved lodtrækningen om flotte præmier, bl.a. billetter til Bangkok med Thai Airways.

 

Desuden vil der være loppemarked, auktion samt boder med mad og drikkevarer.

 

Basaren er arrangeret af Royal Thai Embassy, Office of Commercial Affairs og Thai Airways International.

Skrevet af Flemming Juul