- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ingen e-cigaretter i bagagen

USAs Transportministerium har nedlagt forbud mod, at passagerer og personale medbringer e-cigaretter i deres indskrevne bagage.

USAs Transportministerium har nedlagt forbud mod, at passagerer og personale medbringer e-cigaretter i deres indskrevne bagage.

Transportminister Anthony Foxx refererede til en række begivenheder, hvor det for nylig er dokumenteret, at e-cigaretter kan gå i brand under transport. Passagerer kan fortsat medbringe deres e-cigaretter i kabinebagagen, men må ikke benytte dem ombord på flyene.

Ud over de populære e-cigaretter gælder forbuddet ligeledes for e-cigarer og e-piber, men forbyder ikke transport i indskrevet bagage af andre former for batteridrevet udstyr, som for eksempel lap tops eller mobiltelefoner.

I august 2014, anstiftede en e-cigaret i en indskrevet kuffert brand i lastrummet på et fly, som måtte evakueres i Bostons Logan Airport. I januar 2015 var en kortsluttet e-cigaret årsag til brand i flere kufferter i bagageområdet i Los Angeles lufthavn.

Kongressen forbød rygning på alle fly i 2000 og siden har ingen amerikanske flyselskaber tilladt rygning på e-cigaretter i flyene.