Forbrugerklagenævnet fastslår, at den almindelige 14 dages fortrydelsesret ikke gælder for flybilletter købt på internettet.
Til 24timer siger jurist Henrik Sedenmark fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at fortrydelsesretten ikke gælder for flybilletter, der bliver købt online. Han slår fast, at det også fremgår af loven og opfordrer til, at kunder er meget grundige med deres indtastning, inden de taster ’bekræft og betal’, skriver jp.dk.
Enkelte flyselskaber har af egen drift indført en fortrydelsesret op for eksempel 24 timer, men så fremgår det af flyselskabets aftalevilkår.
Baggrunden for afgørelsen i Forbrugerklagenævnet er to flybilletter til Basel, som kunden tre uger inden afrejse opdager ved en fejl er bestilt med ud- og hjemrejse samme dag. Flyselskabet afviste at ændre hjemrejsedatoen, selv om der var ledige pladser, så kunden måtte betale nye billetter for 1.700 kroner.