- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ingen krise kan holde på danskerne

Den meget omtalte finanskrise får ikke danskerne til at blive hjemme fra årets sommerferie.

Spies har spurgt 9.588 medlemmer af selskabets rejsepanel, om finanskrisen påvirker deres rejseplaner i år. 3% siger, at krisen får dem til at blive hjemme. Til gengæld har 89% planer om at rejse udenlands.

 

”66% vil rejse som hidtil, men 13% vil dog købe en ’billigere rejse, hvor man får mere for pengene’, mens

andre 13% vil tage på færre rejser i årets løb”, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

 

24% vil købe nye møbler, elektronik eller hvidevarer til hjemmet, andre 15% vil renovere hjemmet. 10% siger, at de vil forøge deres opsparing og holde igen med indkøb og rejser. 9% siger, at de vil investere i ny bil, mens andre 3% vil købe ny bolig.

Skrevet af Flemming Juul