- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ingen olietillæg på Star Tours rejser et år frem

Dagens gode nyhed til de charterrejsende på Ferie for Alle i Herning. Oliepriserne kan blive et plus i konkurrencen. Det var det også i Simon Spies tid.

”Vi kan love vores kunder, at de ikke skal betale for det dyrere brændstof mere end et år frem, for vores flykontrakter er på plads. Vi mener, det er et vigtigt signal at give, at når du køber en charterrejse, kommer der ikke pludselig ekstra regninger dumpende.

 

 Det er en del af den tryghed, vi mener, der bør være ved at købe en pakkerejse med os, siger salgsdirektør Stig Elling i Star Tour.

 

Sådan var det også i 1973 under den første oliekrise, da nogle charterselskaber opkrævede olietillæg kontant i lufthavnen.

 

Simon Spies sagde den gang, som modsætning til Tjæreborg Rejse: ”Det er da synd for danskerne, at de skal betale mere for deres ferie. Jeg har råd til at fastholde prisen.”

 

Det sidste må formentlig så også gælde for Star Tour.

 

Skrevet af Ejvind Olesen