- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ingen penge til Sterling-kreditorer

De små beløb, der er tilbage i kassen hos konkursboet efter Sterling, tilfalder tidligere ansatte.

Hverken kunderne eller Sterlings leverandører er der penge til, fordi et krav fra lønmodtagerne altid vil have forrang frem for krav fra kunderne, siger advokatsekretær i advokatfirmaet Plesner, Tina Meilbang ifølge epn.dk. Lønmodtagerne skal have deres krav dækket fuldt ud, før der eventuelt kan blive dividende til øvrige kreditorer.

 

Til i dag er der i alt meldt krav fra 9.590 kreditorer på godt 1,1 milliarder kroner, men på dagen, da selskabet meldte sig konkurs, var der kun omkring 40 millioner kroner i kassen.

Skrevet af Flemming Juul