Det var legendariske Lise Nørgaard, som lancerede det modsatte i Matador, men nu har det fået ekstra aktualitet efter politisk forlig og accept af Airnbnb.
Der er nogen, der har bidt mere mærke i replikken fra Matador end andre: ”Ingen jyder bor på hotel, så længe der er en ledig madras i huset, ” da faster Anna skulle komme på besøg.
Jeg er også fra Jylland. Jeg har det lige omvendt. Jeg bor ikke privat hos nogen, end ikke hos min egen familie, hvis der er en ledig hotelseng i omegnen. Derfor står jeg heller ikke og vifter med Dannebrog i denne tid. Jo, for stemningen og tilskuerne til VM i ishockey, men ikke for aftalen med Airbnb, der legaliserer privat udlejning, ikke mindst i København.
Et hus og en lejlighed er noget privat. Hvordan man bor, rager ikke andre. Og når jeg på rejse eller ferie med min familie, har boligen det godt af at stå tomt et par uger. Jeg er også i den heldige situation at vort hus i Nordsjælland er erhvervet i 1970, og at vi derfor har råd til at lade det stå tomt.
Ingen skal bilde mig ind, at man lejer det ud til fremmede, hvis man ikke har behov for det. Lad gå med sommerhuset, men ikke der, hvor man bor i det daglige. Til gengæld kan de vildt, dyre priser på lejligheder i København tvinge folk til at finde flere indtægtskilder. Som forleden, da en ung pige i TV 2 fortalte, at hun var flyttet hjem til sine forældre for at kunne udleje sin lille lejlighed, og på den måde få råd til sin uddannelse.
Rullekufferter dominerer
Det er forståeligt, at administrerende direktør for HORESTA, Katja Østergaard, virker glad for, at Airbnb får indberetningspligt og den private udlejning lægges i faste rammer med loft over antal dage, der må udlejes og til skattepligtig indberetning. Men det er ikke nok til at juble.
Hun siger i den anledning: ” Vi har i flere år kæmpet for en fair og lige konkurrence mellem privat korttidsudlejning og det etablerede turisterhverv. Det glæder os, at det nu endelig er faldet på plads.”
Naturligvis er det positivt at et gråt marked kommer under kontrol, men er det overhovedet nødvendigt? Har vi ærlig talt ikke turister nok, når hoteller og allerede autoriserede udlejninger, blandt andet sommerhuse er fyldt op? Når man i Politiken kunne læse fra en beboer i Studiestræde i det indre København: ”Vi er kommet dertil, hvor det mest almindelige køretøj i vort kvarter er en rullekuffert.”
Netop nu går det virkelig godt for hovedparten af hotellerne i København og en stor del i provinsen. Men hvad med de andre? Når man har indrettet sig på dyre omkostninger ved hoteldrift og indstillet på at yde god service med mange ansatte, skal man så påføres konkurrence fra private ufaglærte operatører. Der er fortsat mange mindre hoteller og pensioner rundt om i landet, der har det svært.
Når prisniveauet løber løbsk for hoteller, som det for eksempel gør i New York, er det helt fint med konkurrence, men når man næsten hele vinteren har kunnet få et dobbeltværelse på et godt hotel, ofte med morgenmad, for 800 kroner (eller mindre) inklusive moms i København, da er der ingen grund til at påføre ekstra konkurrence.
De dyre taxaer
Hvorfor skal hotelbranchen have det sværere, når Uber blev holdt ude til gavn for taxaerne. Naturligvis skal enhver med egen bil ikke bare kunne gå ud og konkurrere med taxa uden at opgive genvinsten til skattevæsenet.
Nu blev resultatet, at vi fortsat har nogle af Europas højeste taxapriser, reguleret til noget, der minder mere om monopol end ret meget andet. Med den nye taxalov slap hyrevognene billigt i forhold til, hvad hotellerne nu udsættes for.
I modsætning til hotelbranchen er der med taxaloven, også den nye, tale om at beskytte et erhverv, som ikke har fortjent at blive beskyttet. Hvis man da kan tale om fortjenester i den anledning. Her er fortsat tale om høje startpriser, kapacitetsmangel i perioder, i København i hvert fald, tillæg af både dette og hint, og sågar ekstra tillæg Grundlovsdag .
Arbnb er en sejr for deløkonomien hed det forleden i en leder i Berlingske. ”Med omfavnelsen af Airbnb kan vi håbe, at Folketinget er klar til mere, særligt når Uber eller andre deleøkonomiske tjenester vender tilbage til Danmark.”
Hvad skal vi nu dele?
Hvorfor denne forherligelse af deleøkonomien i stedet for fuld respekt for dem, der har gjort sig den ulejlighed at tage en uddannelse og har dygtiggjort sig i deres fag.
Og hvad skal vi nu finde på at dele? Det kunne være parkeringspladser i København, DSB`s forsinkelser eller kvalitetstillægget for at køre med Metroen.