Igen i år står Byernes By øverst på bookinglisten, når der er tale om påskeferier.
London har i årevis været der, hvor de fleste holder storbyferie. Men det gælder ikke i påsken, for når det er forår, så er det Paris, der trækker, skriver rejseliv.dk.
Informationerne stammer fra online rejsebureauet Expedias Top 10 lister, baseret på de faktiske bookinger af påskerejser. Her fremgår det også, at det overraskende er Berlin, der kommer ind på andenpladsen mod en plads som nummer syv sidste år. Til den kommende påske har den overhalet Rom, New York, London og Barcelone, som fastholder den indbyrdes placering.
Ser man bort fra Berlin – er bunden af sidste års Top 10 liste røget ud. Det gælder Prag, Wien, Amsterdam og Budapest, som er blevet erstattet af Lissabon, Hamburg, Milano og Tokyo.