- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Isbjørne trækker folk i Aalborg Zoo

Isbjørneungen Milak har været stærkt medvirkende til besøgsrekord i den nordjyske dyrehave.

I 2009 besøgte 398.000 gæster Aalborg Zoo, hvilket er 7.000 flere end det hidtidige rekordår 2007. Havens direktør Henrik Johansen kalder 2009 for et fantastisk år og har samtidig positive forventninger til havens 75. jubilæumsår 2010, skriver epn.dk.

 

Også den zoologiske haves hjemmeside har haft betydelig fremgang og er næsten fordoblet fra 2008. Den stigende trafik skyldes ikke mindst live sendinger fra isbjørneanlægget, hvor isbjørneungen har charmeret mange til at besøge zoo i virkeligheden.

Skrevet af Flemming Juul