- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Israel satser hårdt på kinesiske turister

TURISME: Det skal være betydeligt lettere for kineserne at komme ind i Israel gennem individuelle visa, og i nær fremtid arrangeres et stort roadshow i de tre største byer i Kina. ”Vi har mærket en meget stor interesse fra kineserne for den jødiske stat, ” siger turistministeren.

Uzi Landau.

Danmark er ikke ene om at appellere til turisterne fra Kina. Israel går i denne tid målbevist efter et nyt stort marked. Tilsyneladende også mere koncentreret end det sker fra dansk side.

I sommer sender Israel en større delegation af turistfolk på roadshow til Kina i samarbejde med den israelske ambassade, skriver Jerusalem Post. Med sig har de også en del skriftlige materiale om Det Hellige Land på kinesisk.

Det skal i fremtiden være betydeligt nemmere at komme ind i Israel. Ud over gruppevisum til arrangerede rejser ved hjælp af turoperatører, vil der blive åbnet for individuel turisme med hurtig visumbehandling.

”Vi ser Kina som det mest interessante udviklingsmarked for turisme de næste fem år,” siger turistminister Uzi Landau.

Starten på turiståret i Israel har været overraskende god. I fjor var der 20.000 kinesere på besøg, i år har der været 27 procent flere i årets første fem måneder. Totalt har Israel godt 1,7 mio. turistbesøg om året.

”Det er alt for lidt, ” siger Jerusalems borgmester. ”Paris har 60 mio., New York har 50 mio. Vi skal i løbet af de næste fem år op på 10 mio., før jeg er tilfreds.”

Der er nok at gå i gang med Frank Jensen!