- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Japan Airlines i overlevelseskamp

Det store flyselskabs topchef Haruka Nishimatsu er trådt tilbage og desperate forhandlinger er i fuld gang.

Selskabet er gået ind i en afgørende kamp for at slippe fri af den gæld på 14 milliarder kroner, som kreditorerne lige nu rykker for, skriver det japanske nyhedsbureu Kyodo ifølge business.dk.

 

Forsøget på at få kreditorerne til at opgive deres milliardkrav, følges op af en fyringsrunde for 9.000 ansatte, hvor man hidtil har regnet med at måtte afskedige 6.800. Afskedigelserne skal anviveligt medføre besparelser på 8,4 milliarder kroner, forlyder det.

 

JAL fik tidligere på året 100 milliarder Yen – godt 5,5 milliarder kroner – i støtte fra den japanske regering, men det har vist sig slet ikke at slå til. Alene i 2. kvartal i år tabte selskabet over en milliard dollar, selv om der er skåret tusinder af arbejdspladser allerede.

Skrevet af Flemming Juul