- STANDBY.DK - https://standby.dk -

‘Jeg var parat til selv at flyve’

KRISEFLYVNING: DAT fløj danskerne hjem fra Sharm el Sheik og flyselskabets indehaver, luftkaptajn Jesper Rungholm, var klar hvis nogle fra personalet sprang fra, men det kom aldrig på tale.

Jesper Rungholm.

KRISEFLYVNING: DAT fløj danskerne hjem fra Sharm el Sheik og flyselskabets indehaver, luftkaptajn Jesper Rungholm, var klar hvis nogle fra personalet sprang fra, men det kom aldrig på tale.

DAT fløj de sidste passagerer hjem fra Sharm el Sheik efter, at andre var stoppet og i modsætning til de mange britiske fly, som senere begyndte at hente passagerer hjem, fik de også deres bagage med.

”Jeg har bestemt ingen bemærkninger til, hvordan andre flyselskaber reagerede, men vi var ikke i tvivl om fortsat at kunne flyve.

Jeg har som pilot fløjet til lufthavne med de mest ringe sikkerhedsforhold rundt om i verden. Ikke mindst i Afrika, men så har vi brugt vores egne kontrolsystemer sådan, at vi vidste, vi var sikret, når vi gik luften.

Med de rapporter vi fik om flyvninger til Sharm el Sheik, så vi ikke nogen risiko for at flyve. Det viste sig også senere, da Trafikstyrelsen ikke på noget tidspunkt har inddraget selve flyvetilladelsen til området,” siger Jesper Rungholm til standby.dk

Var du aldrig i tvivl om personalet turde være med?

”Nej egentlig ikke. Og der var heller ingen problemer. Der var endda folk som ringede ind på fridage og meldte sig klar, hvis nogen gerne ville sige fra.

Hvis der var blevet brug for vores store MD 80-fly, havde jeg selv sat mig i kaptajnsædet.

Med hensyn til bagagen tog vi os af sikkerhedscheck. Vi har jo før haft perioder, hvor man selv skulle udpege sin kuffert ude ved flyet. Alt sammen styret af vores sikkerhedschef, som var med i Egypten.”

Hvad tror du var årsagen til, at det russiske fly styrtede?

”Det holder jeg for mig selv. Og håber bare på en hurtig opklaring, så vi igen kan komme i gang med at flyve til lufthavnen, som i dag er den sikreste i hele Egypten.”