- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jensen flyver til Mallorca på 49 liter

Hvad giver den største belastning af miljøet: at flyve til Mallorca eller tage en tilsvarende tur på knallert?

Svaret afsløres i miljørapporten fra 2010 fra Thomas Cook Airlines Scandinavia. I Danmark flyver selskabet for bl.a. Spies.

 

”En Airbus 321 bruger 49 liter brændstof for at løfte en passager fra København til Mallorca. Det kan en knallert ikke hamle op med, og der skal mindst fire i en moderne bil, hvis den brændstofmæssigt skal kunne konkurrere med flyet”, siger miljøchef Kim Houmark Hansen.

 

”Årligt transporterer verdens ca. 2.000 registrerede flyselskaber ca. to milliarder mennesker. Det skaber en CO2-udledning, som modsvarer 2% af den samlede CO2-udledning på verdensplan. I løbet af ca. 40 år ventes flyandelen at vokse til ca. 3%”.

 

De største menneskeskabte udledninger af CO2 kommer fra produktionen af elektricitet og fra landbruget. Transportsektoren alene står for ca. 25% af CO2-udledningen. Bilerne forurener seks gange så meget som flyene.

 

”I de seneste år har der været stor fokus på udledningen fra flyene, mens skibene har formået at ’gemme’  sig i debatten  – og det på trods af, at skibene udleder dobbelt så meget CO2 som flyene”, fortæller Kim Houmark Hansen. 

Skrevet af Flemming Juul