- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jet Time fortsætter massiv vækst

Det danske charterflyselskab venter også 20 % fremgang næste år - og overvejer mere moderne fly.

Fremgangen fortsætter for Jet Time – omsætningen steg sidste år atter 20 %, det samme forventes i det nye regnskabsår. Eneste øv i seneste regnskabsår var et fald i overskuddet til 7,7 mio. kr. ud af en omsætning på 548 mio. kr. Nedgangen skyldes en vis islandsk vulkan.

 

Jet Time havde i år seks til otte indlejede Boeing 737’ere med hver 148 passagersæder. Flyene er Boeing 737-300 – og er i snit 15-21 år gamle. Derfor kigger Jet Time nu på, om det skal leje moderne udgaver af Boeing 737.

 

”Vi har kig på den såkaldte Next Generation af Boeing 737’ere. Vi træffer meget snart beslutning,” siger Jet Times adm. direktør, Klaus Ren (foto), til Stand Bys december-udgave.

 

Læs den store artikel om Jet Time i det nye nummer af Stand By…

 

Skrevet af redaktionen