- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jet Time sikkerhedslandet i Billund

En Boeing 737 med 140 passagerer, som her til morgen kredset over Billund Lufthavn med et beskadiget hjul, er nu landet.

Da Jet Time-flyet lettede, sprang venstre hovedhjul,” fortæller Kjeld Zacho Jørgensen, lufthavndirektør i billund Lufthavn til Ritzau.
Flyet var sat til at lette kl. 07.00 fra Billund med kurs med Azoerne. Flyet kunne godt have fortsat til Azoerne, men Jet Time valgte alligevel at kalde flyet tilbage til Billund.
"Vi har ikke nogen mekaniker med dæk på Azoerne, så derfor bad vi flyet om at returnere, så vi kunne skifte hjulet," siger Klaus Ren til Børsen.
Han har endnu ikke nogen forklaring på, hvordan fejlen kunne ske, men afviser, at der er tale om manglende vedligeholdelse.
"Det er det stensikkert ikke. Dæk er en af de ting, man inspicerer før hver eneste flyvning."
Sikkerhedslandingen skete uden den store dramatik, fortæller adm. dir i Jet Time Klaus Ren til Børsen.
Hvad der er årsagen til sikkerhedslandingen, er endnu uvist, men der vil blive fulgt op på sagen.
"De rester, man har fundet på landingsbanen, bliver sendt til analyse, og så bliver der lavet en rapport," siger adm. dir i Jet Time, Klaus Ren.

Skrevet af Redaktionen