- STANDBY.DK - https://standby.dk -

København rundt i løbesko

Lena Andersson har efter flere års tilløb startet firmaet Running-Copenhagen, der laver guidede løbeture rundt i København.

Ifølge politiken.dk satser hun på, at deltagerne får en personlig og hyggelig oplevelse, så der løbes kun i små grupper, hvor man kan tale om, hvad man vil opleve.

Konceptet er at tilbyde guidede løbeture for forretningsrejsende og turister. Der bliver løbet fire gange om ugen, og indtil videre er turene ligeligt fordelt imellem ’Business Tours’ og ’City Tours’.

’Business Tours’ starter klokken syv om morgenen, og der løbes syv kilometer. Deltagerne guides forbi de gængse seværdigheder, og bliver introduceret til steder med relation til den økonomiske og finansielle sektor.

 

’City Tours’ er om formiddagen og på otte kilometer. Det starter klokken 10 og man løber forbi seværdigheder som Christiansborg, Amalienborg og Den Lille Havfrue.

 

Man kan tilmelde sig via hjemmesiden running-copenhagen.dk.

Skrevet af Flemming Juul