Oslos hovedlufthavn satte sidste måned nye passagerrekorder. Flyvninger til Københavns Lufthavn havde størst vækst.
I juli havde Oslo Gardermoen lidt over to mio. passagerer. Det er over 99.000 – eller 5 pct. flere end i juli 2011, og ny passagerrekord for en måned.
Oslos ti største ruter var sidste måned:
Trondheim med lige over en mio. passagerer, en stigning på 4,9 pct.
Bergen (979.000, + 4,5 pct.)
Stavanger (851.000, + 6,9 pct.)
København (748.000, + 8,4 pct.)
Stockholm (680.000, + 6,3 pct.)
Herefter fulgte Tromsø, London, Bodø, Amsterdam og Ålesund.
I årets syv første måneder har Gardermoen haft 12,7 mio. passagerer, hvilket er 5,5 pct. flere end samme periode i 2011.
Skrevet af redaktionen
København, Stockholm, London og Amsterdam er største udenrigsruter fra Oslo, hvis passagertal fordeler sig næsten ligeligt mellem udenrigs- og indenrigsflyvninger.
Oslos hovedlufthavn, Gardermoen, havde sidste måned 1,6 mio. passagerer – en stigning på 12,4 pct. i forhold til februar sidste år. Fraregnes, at februar i år havde en ekstra dag pga. skudåret, var væksten 8,4 pct.
Passagertallene sidste måned på Gardermoen var i afrundede tal 803.000 på norsk indenrigs og 806.000 på udenrigsruterne – hertil kom ca. 80.000 chartergæster.
I årets to første måneder har Gardermoen haft 1,555 mio. indenrigspassagerer og 1,554 mio. på udenrigs, herunder charter. For begge områder har stigningen i år været 10,2 pct. flere passagerer.
Månedsopgørelsen fra Oslo-lufthavn viser også de ti største flyruter.
De tre største er indenrigs til Trondheim, Bergen og Stavanger.
Herefter kommer ruten til København med tæt på 200.000 passagerer i årets første to måneder, en stigning på 11 pct.
Stockholm er på femtepladsen med 191.000 rejsende og en vækst på 13 pct. i samme periode.
Så kommer indenrigsruten til Tromsø, mens London på 7-pladsen havde 149.000 rejsende (plus 13 pct.)
Bodø og Ålesund følger efter, mens Amsterdam som nr. 10 havde 86.000 passagerer og en stigning på 12 pct. i de første to måneder af 2012.
Skrevet af Henrik Baumgarten