- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Københavns Lufthavn forudser svagt andet halvår

SAS og Sterlings reduktioner i fly?åde vil kunne mærkes.

Københavns Lufthavne rammes for alvor af de globale nedskæringer af kapaciteten. SAS og Sterling skærer kraftigt i kapaciteten til efteråret, og da de to selskaber står for næsten seks ud af 10 passagerer i Københavns Lufthavne, bliver den uundgåeligt presset, skriver Børsen i dag.

 

»På et eller andet tidspunkt må reduktionerne i ?åde kapaciteten og prisstigningerne have en indvirkning. Vi har ikke set det endnu, men det må jo komme i andet halvår,« siger adm. direktør i Københavns Lufthavne, Brian Petersen.

 

Københavns Lufthavne har oplevet en stigning i passagertallet på 5,3 pct. frem til udgangen af juni sammenlignet med sidste år. Samtidigt fastholder selskabet forventningerne til en fremgang i passagerantallet på 2-4 pct. på årsbasis, hvilket indikerer en afmatning til efteråret.

 

SAS tidligere har meldt ud, at ?yselskabet skærer 5–6 pct. i kapaciteten til efteråret, og Sterling følger efter med en kapacitetsnedsættelse på omkring 14 pct. SAS og Sterling står tilsammen for omkring 58 pct. af de 21,4 mio. passagerer, der årligt passerer gennem Københavns Lufthavne.

 

Den tidligere direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, været ude og love 30 mio. passagerer gennem lufthavnen i 2015.

 

Brian Petersen mener godt, at lufthavnen kan nå den samlede målsætning. Han peger på varigheden af kriserne i luftfartsbranchen efter terrorangrebet 11. september og den første golfkrig, men afviser ikke, at denne krise kan blive længere. Samtidig understreger han: »Underliggende vil efterspørgslen fortsat vokse i luftfartsbranchen. Der vil være en stigning i ?yvninger til Asien, og globaliseringen fortsætter.«

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen