- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Københavnske hoteller markerede sig ved folketingsvalg

Tre københavnske hoteller fik ekstra opmærksomhed ved folketingsvalget.

På to af hotellerne holdt hhv. De Konservative og Venstres leder valgaften – og det tredje hotel kom i brug ved "dagen-derpå" debat.

De konservative havde henlagt sin valgaften til det 5-stjernede Marriott-hotel i København, hvor der dog ikke blev så meget at fejre…

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbragte valgaftenen på Bella Sky-hotellet i Ørestad – Nordens største hotel med sine 810 værelser.

Dagen efter valget holdt Publicistklubben sit traditionelle pressemøde med valgets hovedaktører på Tivoli Congress Center.

På samme Tivoli Congress Center holdes 6. oktober årets Danish Travel Awards, indbydelserne blev udsendt sidste uge.

Skrevet af Henrik Baumgarten