- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kæmpeunderskud for Thomas Cook

Den 171-årige virksomhed tabte 328 millioner pund i det halve år, der sluttede 31. marts. Det er 40% mere end underskuddet i tilsvarende halvår sidste år.

Året har været meget vanskeligt for rejsearrangøren, hvor CEO Manny Fontenla-Novoa måtte træde tilbage i august på grund af voldsomt svigtende salg, som tvang koncernen til barske forhandlinger for at sikre et lån på 1,4 milliarder pund for at fortsætte.

 

Siden har man frasolgt aktiver i Indien og Spanien og lavet en sale and leaseback aftale for nogle af selskabets fly. Senest er det kommet til ansættelse af en ny topchef i form af Harriet Green, der tager over efter den midlertidige topchef Sam Weihagen ved udgangen af juli i år.

Skrevet af Flemming Juul