- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kæmpekage markerede ruteåbning til Washington D.C.

FLYSELSKABER: Brussels Airlines åbnede forleden sin nyeste USA-rute, denne gang til Washington DC. Det blev markeret med kæmpekage af kongresbygningen i USA’s hovedstad.

FLYSELSKABER: Brussels Airlines åbnede forleden sin nyeste USA-rute, denne gang til Washington DC. Det blev markeret med kæmpekage af kongresbygningen i USA’s hovedstad.

Star Alliance-medlemmet vil årligt åbne ny rute fra Bruxelles til Nordamerika. Dets første rute var til JFK-lufthavnen ved New York. Forleden begyndte Brussels Airlines også at flyve fem gange om ugen til Washington D.C. Kommende nye USA-destinationer for selskabet kan være Boston, Chicago eller New Yorks anden hovedlufthavn, Newark.

I forvejen er Brussels Airlines navnlig stærke på sine langruter til Afrika, hvor det har 19 destinationer.

Ofte, når flyselskaber åbner nye ruter, markeres det med en særlig kage. Nogle er mere kreative end andre – i hvert fald havde lufthavnen i Bruxelles til åbningen af Brussels Airlines’ nye rute til Washington D.C. lavet kæmpe kage med kongresbygningen i USA’s hovedstad til glæde for passagererne på den allerede meget populære nye rute.