- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kaptajnen bestemmer både til lands og til vands

KLUMME: Var det den rigtige beslutning at sejle med et krydstogtskib ud i hårdt vejr ved den norske kyst? Passagerers og besætningens sikkerhed er og bliver afgørende.

Det er jo egentlig så banalt. Kun en tåbe frygter ikke havet (Den Danske Begrebsordbog). Og ingen skal bilde mig ind, at en krydstogtkaptajn er en tåbe. Alligevel kan jeg godt nu og da blive lidt i tvivl. Fordi der ofte er menneskelige fejl ved både flyulykker og ulykker med krydstogtskibene.

Man kan vel have sin tvivl, om ikke Titanics forlis for over 100 år siden kunne have været undgået. Det er i hvert fald oplagt, at Costa Concordias tur ind i klippeskærene ved den italienske ø Giglios et hundrede år senere, burde være undgået, hvis kaptajnen havde kendt sit ansvar. 

Og netop nu synes det så lidt usikkert, om kaptajn Michael Lloyd, finsk såvel som sin næstkommanderende, skulle have sejlet Viking Sky ud i det barske farvand langs Norges kyst. Var det den rigtige beslutning? Det er nemlig hans ansvar, både når det går godt, og som i weekenden var ved at gå rigtigt galt, på ruten mellem Tromsø og Stavanger via Hustadvika i voldsomt oprørt farvand.

Hurtigruten blev i havn
Vejrudsigten inviterede ikke til at lægge ud fra Tromsø lørdag eftermiddag.  En af Hurtigrutens kaptajner, som hører til eksperterne til havs i det vejr, valgte at blive i Tromsø med sit skib til søndag morgen.

Det kan godt være, at kaptajn Lloyd også helst havde valgt denne løsning. Han er en erfaren kaptajn fra Ålandsøerne, og ikke uvant med klimaet på de kanter. Men han kan være blevet presset af rederiet.

Sådan noget sker, og med et skib tre gange så stort som Hurtigrutens, skulle det være en smal sag at forcere en storm og oprørt hav ved Hustadvika. Hvis altså ikke alle fire motorer havde sat ud, fortæller mine norske kilder. Motorerne gik i stå med for lavt olietryk. Et blackout, som krydstogtflåden verden over (sjældent) kommer ud for, men i reglen klarer med godt sømandskab og nødanlæg.

Nu er Viking Cuise tilfældigvis også norsk og et krydstogtselskab i voldsom vækst med stribevis af nye skibe og nye ruter. Uanset hvad, er det altid kaptajnen, der bestemmer. Siger han nej til at sejle ud fra havn, bliver skibet liggende til bedre tider.

For farligt for redningsbåde
Lægger han en rute gennem Hustadvika i en brandstorm, så gør han det, fordi han ikke kan forestille sig, at fire motorer i et kun to år gammelt skib, alle kan sætte ud på samme tid. Når han vælger at bede om helikopterredning er det fordi han vurderer, at forholdene med oprørt hav og strøm er for farligt til redningsbådene. Og den beslutning har han fået ros for. Og Viking Sky holdt sig trods alt flydende i modsætning til både Titanic og Costa Concordia.

Naturligvis taler en kaptajn hele tiden med sit rederi, men vil rederiet have ham og hans skib på havet for at holde tidsplanen og komme frem til næste tur i rette tid, og han er uenig, bliver Viking Sky inde i Tromsø, som Hurtigruten gjorde.

Vi droppede to anløb over Atlanten
Jeg har oplevet en lignende situation med Royal Caribbeans Brilliance of The Sea i 2014 med 2.500 passagerer om bord, heraf flere hundrede danskere, fra København til New York med den danske kaptajn Henrik Sørensen som øverstbefalende. Undervejs fik vi flere gang en god snak på broen om udviklingen.

Solskin om bord
Vi forlod København i strålende sol, og det var pænt og roligt vejr til vi nåede Shetlandsøerne, men allerede inden vi sejlede videre mod Færøerne havde kaptajnen fået meldinger om uroligt vejr med orkan i vente. Og så skulle ”Captain Henrik”, som han hed blandt passagererne,  til at træffe en alvorlig beslutning.

”Det bliver ikke populært,” sagde han. ”Jeg har talt med Mimai (RCCL`s hovedkvarter), og vi er ikke i tvivl. Vi går ikke ind til Klaksvig, som vi skulle efter programmet. Hvis jeg gør det, lukker orkanen os inde i tre døgn, og vi mister ophold i blandt andet Reykjavik.”

”Og hvis du ikke er enig med dit hovedkvarter?” spurgte jeg. ”Så træffer jeg afgørelsen,” svarede han.

Erstatningskrav for at miste Klaksvig
Vi sejlede videre i hårdt vejr, men det rører ikke et skib på 90.000 bruttotons med moderne stabilisatorer. Vi fik nu to rolige dage i Island, men ”Captain Henrik” og hans rederi skuffede de mange danskere, som aldrig have været på Færøerne. Snakken gik livligt om bord, ikke så meget om vejret, men om at danskerne ville kræve erstatning hos deres bureauer hjemme i Danmark, hvad de også gjorde. De mange amerikanere lyttede undrende til, og glædede sig over, at de nu fik to dage i Reykjavik. Erstatning for vejrmæssige ændringer på et krydstogt havde de aldrig hørt om.

Turens vejrproblemer var ikke overstået. Voldsomme lavtryk hærgede i flere dage langs den canadiske kyst, og hvis vi gik ind til St. John, som planlagt, ville vi komme en dag for sent til New York.

Om det ikke var mere en rederibeslutning end kaptajnens beslutning, at vi i stedet fik en ekstra dag på havet i dejligt solskin syd for Grønland, kunne jeg godt have min tvivl om. Men selv sagde Henrik Sørensen, at det var hans afgørelse og mærkeligt nok tog passagererne det lettere, at de blev snydt for Canada end for Klaksvig.

Ankenævn gav passagerer ret
En sådan tur over Atlanterhavet måtte naturligvis få et efterspil. Henrik Sørensen sagde igen og igen ”Jeg sætter aldrig mit skib, passagerer og personales sikkerhed på spil, også selv om nogle reagerer negativt. Det må de klare med rederiet bagefter.” 

I vores gruppe (150 deltagere) klagede en advokat over, at han og familien ikke kom til Klaksvig, som de hjemmefra havde regnet for turens højdepunkt (i forhold til Reykjavik og New York). Bureauet sagde på min anbefaling nej til kompensation.

Det skulle vi ikke have gjort. Pakkerejse-Ankenævnet henviste til objektivt ansvar og voterede for erstatning på nogle få hundrede kroner. Det var ikke nok, at der i programmet stod noget om, at der på grund af vejrliget kunne ske ændringer i sejlruten. 

Har I set en svane vælte?
Da vi nogle år forinden havde været til præsentation i Åbo i Finland til verdens største mega krydstogtskib ”Voyager of The Sea” med kunstfrossen isbane, 4.000 passagerer og en besætning på 2.000, men undrede os over, at en sådan kæmpe kun stak otte meter, svarede konstruktøren med et spørgsmål: ”Har I nogensinde set en svane vælte?”

Så enkelt kan det siges. Det er mere kompliceret med et fly. Men så længe man har tillid til kaptajnen, er det ikke farligt at tage på krydstogt eller at flyve. Heller ikke langs den norske kyst. Med eller uden svaner.