- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kendt brancheprofil ny i bestyrelsen i Billund Lufthavn

LUFTHAVNE: Formanden for bl.a. bestyrelserne i VisitDenmark og Air Greenland er i al stilhed landet som ny næstformand i bestyrelsen for Danmarks næststørste lufthavn.

Jens Wittrup Willumsen.

LUFTHAVNE: Formanden for bl.a. bestyrelserne i VisitDenmark og Air Greenland er i al stilhed landet som ny næstformand i bestyrelsen for Danmarks næststørste lufthavn.

Den tidligere SAS-direktør, Jens Wittrup Willumsen, kom tidligere på måneden i bestyrelsen for Billund Lufthavn. Bestyrelsen har formentlig ledt efter et nyt luftfartskyndigt medlem siden bestyrelsesformand Bjarne Hansen døde i april i år.

I maj blev bestyrelsens hidtidige næstformand siden 2005, erhvervsmanden Clas Nylandsted Andersen, ny formand for bestyrelsen.

Jens Wittrup Willumsen er i forvejen bl.a. bestyrelsesformand for Air Greenland og VisitDenmark ligesom han indenfor rejsebranchen er i bestyrelsen for FDM Travel. Indtil maj i år sad han endvidere i bestyrelsen for det færøske flyselskab, Atlantic Airways.

Fra bestyrelsen i VisitDenmark kender Jens Wittrup Willumsen i øvrigt Billund Lufthavns adm. direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, der også sidder i denne bestyrelse.