- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kendt turistmagnet kan nu bestiges endnu hurtigere

Udover Operahuset er en anden af australske Sydneys største turistattraktioner den berømte gåtur til toppen af broen Sydney Harbour Bridge. Nu har ejerne af produktet skåret en time af turen – for travle turister. Men det er stadig en dyr fornøjelse.

Siden BridgeClimb startede for 11 år siden har over 2,5 mio. taget den 3,5 time lange tur op i den store bro i det centrale Sydney. Men for at imødekomme travle turister tilbydes nu også en forkortet udgave, Express Climb, på 2 timer og et kvarter.

 

Express Climb bruges bl.a. af insentiv-grupper på op til 12 personer, der fx er i Sydney til konferencer og som kan afse tiden, som den forkortede tur tager. Turen ender på toppen af broen med en flot udsigt ud over Sydney Harbour – herunder broens næsten- nabo, operahuset. Fidusen med Express Climb er for ejerne af attraktionen, at de dermed kan få endnu flere gæster igennem systemet, der næsten kører i døgndrift.

 

Priserne for at bestige broen varierer – men starter fra 188 australske dollars, ca. 1.000 kr.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten