- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kenya mistede europæiske turister

TURISME: Frygten for politiske uroligheder og bander fra nabolandet Somalia samt recession i Europa gik hårdt ud over turistbesøget i det smukke afrikanske land, men Kina og USA holdt dog stigende besøg i 2012.

TURISME: Frygten for politiske uroligheder og bander fra nabolandet Somalia samt recession i Europa gik hårdt ud over turistbesøget i det smukke afrikanske land, men Kina og USA holdt dog stigende besøg i 2012.

Den største nedtur med turister på besøg i Kenya i fjor var fra Fankrig, hvor antallet faldt med 30 procent, fulgt af Italien med 15 procent og Storbritannien med 9 procent. Alt sammen noget, der kunne mærkes, selv om det samlede antal turister fortsat holdt sig over èn mio., takket være bl. a. kinesere og amerikanere.

Fra Kina kom 10 procent flere, men dog ikke mere end ca. 41.000. Det battede mere med amerikanske turister, hvor antallet steg med seks procent på trods af advarsler om uroligheder.

Kenya Tourist Board opgiver selv uroligheder op til valget og dårlig omtale i visse lande på grund af naboskabet med Somalia, som noget af årsagen til det faldende tal.

Det hjalp heller ikke på den gode omtale, at to turister blev kidnappet på stranden i slutningen af 2011. Eller at Kenya sendte tropper ind og angreb militante muslimske grupper i Somalia. Det skabte frygt for gengældelse og omfattende eftersøgning af våben og sprængstof i centrum af Nairobi.