- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kina lukker Tibet for turister

Tibet vil til 26. juli være lukket for turister, hvor den kinesiske besættelse vil fejre 60-året for Tibets indlemmelse i Kina.

”I øjeblikket lukker vi ingen udenlandske turister ind,” siger medarbejder fra China Travel Service ifølge den engelske avis The Independent.

 

For de danske rejsebureauer, der arrangerer ture til Tibet, kommer lukningen ubelejligt. Kipling Travel, der skulle have sendt ni hold, med et samlet deltagerantal på godt 40 personer, til Tibet i juli. De ture er nu aflyst. ”Det er så utrolig ærgerligt,” siger indehaver af Kipling Travel, Lars Gundersen, til tgt.dk

 

Skrevet af redaktionen