- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kingfisher med i Oneworld

Det indiske indenrigsselskab Kingfisher Airlines er på vej ind i Oneworld alliancen.

Kingfisher har henvendt sig til den indiske regering for at få tilladelse til at fortsætte forhandlingerne om optagelse i det globale netværk. British Airways vil støtte det indiske flyselskab i indkøringsfasen som sponsor, og det ventes, at Kingfisher bliver medlem næste år.

Medlemsskabet vil sammenkæde Kingfishers rutenet til 58 byer med Oneworlds globale netværk. Japan Air Lines, American Airlines, British Airways, Cathay Pacific, Finnair, Qantas og Royal Jordanian, der i dag udgør Oneworld, har i forvejen forbindelser til fem internationale lufthavne på subkontinentet – Bangalore, Chennai, New Delhi, Hyderabad og Mumbai.

Skrevet af Flemming Juul