MANDAGSKLUMME: Lufthavnens formand og adm. direktør må gå i spidsen. Glem alt om surmuleriet over for flyselskaber og politikere. Nu bliver der igen dansk føring efter ATPs indmarch, og det bør udnyttes.
MANDAGSKLUMME: Lufthavnens formand og adm. direktør må gå i spidsen. Glem alt om surmuleriet over for flyselskaber og politikere. Nu bliver der igen dansk føring efter ATPs indmarch, og det bør udnyttes.
Af Ejvind Olesen
Det er aldrig klogt af en virksomhed at lægge sig ud med sin største kunde. Som det i de senere år er sket med Københavns Lufthavn mod SAS. Det er heller ikke nogen god idé at være på kant med bestemmende politikere, selv om der ikke mere var dansk majoritetsejere.
Det kan da ikke skjules, at der har manglet god kemi mellem brugerne og lufthavnens ledelse, som har været ude af takt med sine nærmeste omgivelser. En lufthavn, som ellers har været præget af fremgang og succes. Flere kunder, flere ruter og rekord indtjening. Helt op til halvanden milliard om året på bundlinjen.
Aner man en vis form for selvtilstrækkelighed?
Først var det klart nej til, at andre kunne få lov at bygge en lavpristerminal. Forståeligt, at man ikke afgiver plads for at andre kan konkurrere mod en selv.
Men derefter byggede lufthavnen alligevel en lavpristerminal, der ikke er blevet en brugersucces. Omend der er kommet flere lavprisselskaber, men kun to har valgt at bruge terminalen.
Så kom den kontroversielle nedlæggelse af Indenrigsterminalen uden en plan for, hvordan den kunne bruges. Og uden at skele til, at indenrigspassagerer, som kun skulle frem og tilbage samme dag fra provinsen, fik klart dårligere betingelser.
Det skal dog siges, at de to største flyselskaber i lufthavnen, SAS og Norwegian, foretrak den nye løsning. Fordi flertallet af deres passagerer skal videre med tilslutningsfly til udlandet. For andre blev det bare dyrere og mere besværligt for passagererne.
På det seneste har der så været debatten om de høje afgifter, og den planlagte udbygning for at nå op på en kapacitet til 40 mio. passagerer. En god idé for vækst og arbejdspladser. Men det skal serveres for kunderne (flyselskaberne), så de klapper i hænderne. Ikke med vrisne kommentarer om, at det er dem, der slet ikke kan forstå, at en tværbane ser ud til at skulle ofres.
Så er der ventetiderne i sikkerhedskontrollen, som for få år siden blev udråbt som verdens bedste. Det har den ikke været i længere tid. Kapaciteten kan ikke klare presset.
Og nu er der kommet politikere i regeringen, som vil have priserne for at bruge lufthavnen ned, for at gøre den mere konkurrencedygtig. Danske passagerer husker vel især sommerrejsen for lange køer i Kastrup.
Regeringen og lufthavnen må se at blive enige om hvem, der er de værste konkurrenter i det daglige. Lufthavnens ledelse har hidtil sagt Amsterdam, Frankfurt og måske Berlin, når den ny lufthavn der tages i brug.
Ser man på sin største kunde, SAS, så er det Arlanda i Stockholm og den udbyggede Gardermoen i Oslo, som København i første omgang skal ud at fighte med om hoveddøren til Skandinavien. En placering, som svenskerne altid har kæmpet for og stadigvæk gør. Måske hårdere end nogensinde og her har SAS svært ved at finde sine egne ben.
København har fået mange nye langruter, senest en ny til Indien lørdag aften. Men i Sverige og i mindre grad Norge vil de også have flere, og så dur det ikke at tabe, bare fordi man er en del dyrere.
Københavns geografiske placering ligger godt som hub til Skandinavien, men svenskerne hævder med fuld ret, at når det gælder dele af Fjernøsten, har de en fordel. Ligesom Finnair og Finland, der bliver ved med at imponere.
Nu investerer ATP 9,8 milliarder kr. i lufthavnen. Det er mere end tre gange det beløb, pensionskassen har investeret i den meget omtalte Dong Energy Handel. Sammenlagt er ca. 67 procent af lufthavnen igen på danske hænder. Efter ATPs køb af aktierne i den australske kapitalfond
Det forpligter og kræver en charmeoffensiv fra de to i front. Bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen og adm. direktør Thomas Woldbye. De har begge kompetence, og nu må de vise forhandlingsvilje og være med til at oprette det gode forhold til det nationale selskab. Og til andre, som har følt sig trådt på. Og det er vist nok en del, efter hvad man hører fra diverse flyselskaber.
ATP kan godt klare sig med mindre afkast end australierne, hvis det gavner dansk erhverv, økonomi og arbejdspladser.
Hvis man skal lære noget af forløbet, må det være, at staten skal være meget varsom med at sælge ud af sin infrastruktur i fremtiden
De må vise, at ATPs store investering og tro på udviklingen ikke har været forgæves. Selv en international lufthavn kan godt skele til nationale interesser inden for visse rammer.