- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Klar med velgørenhedsgalla for indiske gadebørn

Lisbeth Johansen, tidligere salgschef i hotelbranchen, klar med gallamiddag, auktion og underholdning på Hilton Copenhagen Airport 26. oktober – også i år med Jes Dorph-Petersen som konferencier.

Der vil blive grinet, måske fældet en tåre – alle sanser kommer i spil. Alt sammen for at rejse penge til Little Big Helps udviklingsprojekter i Indien. Alle indtægter går ubeskåret til projekter i Kolkata-området med fokus på at forbedre gadebørns livsvilkår.

 

Sådan lyder indbydelsen fra Little Big Help til organisationens årlige galla på Hilton Copenhagen Airport, i år 26. oktober.

 

Little Big Help står blandt meget andet bag center for gadebørn, skole- og børnehave med 135 elever i et slumområde, en skole på en losseplads og et børnehjem.

 

Årets velgørenhedsgalla er fredag 26. oktober på Hilton Copenhagen Airport og er resultat af et langt samarbejde mellem LittleBigHelp og Hilton in the Community Foundation. Det er tredje år i træk med velgørenhedsgalla, sidste år blev der indsamlet 375.000 kr.

 

Aftenen byder på dokumentarfilm om gadebørn i Indien og LittleBigHelps projekter ved Lisbeth Johansen, stifter af LittleBigHelp, koncert med Clara Sofie, auktion ligesom der kommer flere små overraskelser.

 

Deltagerne får tre-retters menu. Priserne inkluderer bl.a. bord for 10 personer til 7.500 kr. og et ”halvt bord ” for fem personer til 3.750 kr. Det vil være muligt at købe enkeltbilletter fra august.

 

Læs mere på www.littlebighelp.dk

 

Hvis ens virksomhed er interesseret i at donere gaver til auktionen, så kontakt Lisbeth Johansen på: lj@littlebighelp.dk

 

Lisbeth Johansen forlod for fem år siden sit job som salgschef for hotelgruppe i London for at hjælpe fattige børn i Kolkata, tidligere har hun også været hos bl.a. Hilton Copenhagen Airport.

 

Sidste år var der udsolgt til den store støtteaften på Hilton-hotellet – den gang blev der indsamlet 375.000 kr. Pengene kom fra de 240 gæster. Her kunne gæsterne donere penge, opleve aftenens konferencier, Jes Dorph-Petersen, der er med igen i år, og storstilet auktion gav også mange penge til formålet.

 

I øvrigt har Lisbeth Johansen fået sin første ansatte, sin hjælpemotor: Kristine Alsly Hansen

Skrevet af Henrik Baumgarten