- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Klar til årets Danish Travel Awards

PRISUDDELING: I aften er Billund Lufthavn rammen, når Stand By for 20. år i træk gennemfører den årlige uddeling af Danish Travel Awards. I alt skal der uddeles 18 priser til aktører i den danske rejsebranche.

Årets Danish Travel Awards sker i samarbejde med 50-årsjubilaren, Billund Lufthavn. Ca. 400 gæster skal i Kirk Kapital Hangaren i Billund Lufthavn overvære den festlige aften, hvor studievært på TV 2 Nyhederne, Cecilie Beck, atter er konferencier.

Vinderne var fundet af analyseinstituttet A&B Analyse. A&B havde spurgt sit ”Danmarks-panel,” hvis 1.400 personer udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, fordelt på alder, uddannelse, bopæl osv.

Ligeledes havde A&B Analyse sendt spørgeskemaet med årets kandidater til modtagerne af standby.dk’s nyhedsbrev – ca. 1.000 ansatte i rejsebranchen besvarede skemaet. A&B sorterede svarene, så ansatte i rejsebranchen ikke kunne stemme på deres eget firma.

Typisk er vinderne fundet ved at dele stemmerne fra Danmarkspanelet ligeligt med svarerne fra de ansatte i rejsebranchen. I tre kategorier er vinderne udelukkende fundet via afstemningen i rejsebranchen – det gælder ”Bedste Incomingbureau,” ”Bedste Erhvervsrejsebureau” og ”Bedste Turistkontor.” Omvendt vælger forbrugerne udelukkende ”Bedste Passagerrederi med trafik mellem Danmark og udlandet,” ”Danmark Bedste Charterarrangør” og ”Bedste Ferierejsebureau.”

Årets Danish Travel Awards uddeles i denne rækkefølge – i parentes står sidste års vinder:

Bedste Biludlejningsselskab (2013-vinder: Avis)

Bedste Passagerrederi med trafik mellem udlandet og Danmark (valgt af forbrugerne): (2013: DFDS Seaways)

Bedste krydstogtrederi med skibe til under 1.000 passagerer: (2013: Crystal Cruises)

Bedste Krydstogtrederi med skibe til over 1.000 gæster: (2013: Royal Caribbean)

Bedste Charterflyselskab: (2013: SAS)

Bedste Europæiske Flyselskab: (2013: SAS)

Bedste Interkontinentale flyselskab: (2013: Emirates)

Bedste lufthavn i Danmark: (2013: Københavns Lufthavn)

Bedste Incoming- og Eventbureau: (2013: CWT Meetings & Events)

Bedste Charterrejsebureau: (2013: Star Tour)

Bedste Ferierejsebureau: (2013: Spies)

Bedste forretningsrejsebureau: (2013: CWT)

Bedste Hotel i København: (2013: Hilton Copenhagen Airport)

Bedste Hotel udenfor København: (2013: Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus)

Bedste Hotelkæde i Danmark: (2013: Radisson Blu)

Bedste Turistkontor i Danmark: (2013: De Amerikanske Jomfruøer)

Bedste Rejseland i Europa: (2013: Italien)

Bedste Rejseland udenfor Europa: (2013: USA)

Sponsorerne

Sponsorerne af dette års Danish Travel Awards er: Billund Lufthavn, Comfort Hotels, Europcar, Ferie for Alle i Messecenter Herning, Gouda Rejseforsikring, Sun-Air, Turkish Airlines, Trippus Event Solutions Online og Scandinavian Travel Media.