- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Klar til kør-selv vinterferie

Vinterdæk, køprognose, motorvejsmærkater. FDM har samlet, hvad man bør vide om love, særregler og information, inden man kører på vinterferie.

Skal man have motorvejsmærkater for at køre igennem Tyskland? Er der krav om vinterdæk i Norge og hvad med snekæder? Hvordan sikrer man sig bedst, at bilen overhovedet kan klare turen til de østrigske Alper eller norske fjelde? Og hvad hvis man får en bøde i udlandet?


På FDM.dk har FDM ferieservice samlet information, tips og gode råd til, hvordan man både kommer godt af sted og sikkert frem.

”Kør-selv ferie har altid været populære, men især omkring højtider og skoleferier oplever vi, at mange er usikre på, hvad der gælder af særregler ude i Europa. Derfor har vi samlet stort set alt, hvad der er værd at vide indenfor området. Frit tilgængeligt for alle,” siger feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard. 

I dagene omkring uge 7, hvor de fleste holder vinterferie, vil FDM ferieservice opdatere køprognosen for bl.a. Tyskland. 

Skrevet af Flemming Juul