- STANDBY.DK - https://standby.dk -

KLM i samarbejde med WhatsApp

LUFTFART: KLM var de første til at tilbyde booking via Facebook. Nu er turen kommer til WhatsApp, der har mere end 1,3 milliard aktive brugere om måneden.

LUFTFART: KLM var først til at tilbyde booking via Facebook. Nu er turen kommer til WhatsApp, der har mere end 1,3 milliarder aktive brugere om måneden.

Hos KLM er mottoet ikke ‘mobile first’, men ‘mobile only’, og det bliver endnu engang understreget af det nye samarbejde med WhatsApp.

Selskabet bliver det første til via WhatsApp, der fungerer som Facebooks messenger, at tilbyde de rejsende hjælp og informationer både før, under og efter rejsen.

Ud over at kunne modtage informationer vedrørende boarding og opdateringer om flyforsinkelser, kan brugerne også kontakte KLMs support døgnet rundt. Tjenesten er tilgængelig for alle kunder, der booker billet eller checker ind via KLMs hjemmeside.

“Vi er vældigt glade for at være det første flyselskab i verden, der tilbyder servicen via en verificeret WhatsApp-konto. For os er det vigtigt at være der, hvor kunderne er, og eftersom WhatsApp har en milliard brugere, er det klart, at vi også skal være der. Partnerskabet med WhatsApp styrker vores position som pioner indenfor flybranchen, og er et stort skridt i vores digitale strategi,” siger Emmelie Johansson, marketing manager Air France og KLM.

KLM har også i et stykke tid anvendt den kinesiske messengertjeneste WeChat til at kommunikere med de rejsende på det kinesiske marked. Med WeChat Pay kan de rejsende også betale for de bookede billetter.